Florida for den store børnefamilie

13 dages kør-selv-forslag i Florida for børnefamilier med op til 6 personer

Oplev Florida i børnehøjde med få køredage, korte afstande og børnevenlige hoteller, hvor der er plads til hele familien. Både børn og voksne vil elske de populære temaparker i Orlando som fx, Disney World og Universal Studios. På ranchen kan I slippe jeres indre cowboy løs og gå ombord i ranchens mange aktiviteter, der henvender sig til store og små, uanset alder. I slutter turen af i St. Pete Beach på vestkysten, der er kendt for at have med mange solskinstimer og en strand, der flere gange er blevet udnævnt, som den bedste strand i USA. 

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i det børnevenlige Florida.

 

Fra 12.478 kr.
pr. person inkl. flybillet v/ 2 voksne og 4 børn under 17 år for 13 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje.

Rejseperiode:
Hele året.
Vi anbefaler medio november - medio august.

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
Ca. 520 km

Klimapåvirkning:
19.072 kg CO2 samlet for 6 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Orlando

Når I har børn med til USA, skal der være tid til at vænne sig til tidsforskellen. Derfor har I fire hele dage til at starte med i Orlando. Ungerne vil dog nok hurtigt komme sig over tidsforskellen, for både Mickey Mouse og Anders And kalder og det samme gør poolen på hotellet.

I bor ikke langt fra World Disney-området.  

Overnatning i Orlando-området. 

Oplevelser i og omkring Orlando

Orlando er synonym for temaparker og forlystelsesparker og er et paradis for børn og barnlige sjæle, hvor det kan være svært at vælge. Det er naturligvis helt op til jer, hvad I bruge dagene på, vi kommer blot med en række forskellige forslag.

I kan nemt få mindst en hel dag til at gå i Disney World’s Magic Kingdom Park, der kan tryllebinde både børn og barnlige sjæle i alle aldre. Hvis I allerede har besøgt Disneyland i Paris, kan I overveje i stedet at besøge Universal Studios kombineret med naboparken Islands of Adventure, hvor Harry Potter holder til i The Wizarding World of Harry Potter. Og i Universal Studios har I rigeligt med underholdning til to hele dage.

En af dagene bør I bestemt også tage en tur ud i rummet på Kennedy Space Center, der bare ligger en times kørsel fra Orlando. Her kan I bl.a. opleve opsendelsen af Apollo 11-missionen til Månen fra det originale kontrolcenter i Kennedy Space Center og komme helt ud til affyringsramperne, hvor også rumfærgerne blev sendt op. En fascinerende mulighed for at få et kig ind bag kulisserne i nogle af verdens største bygninger med bl.a. en kopi af en ægte Apollo-raket. Men kom gerne fra morgenstunden, da området er stort, og der er meget at se og opleve.

Overnatning i Orlando-området. 
 

Orlando - Westgate (145 km)

Fra Orlando og alle forlystelsesparkerne går turen nu videre til westernstemning og ranchferie med masser af cowboyoplevelser.   

Et af de sidste stykker uberørt Florida vildmark finder I på Westgate River Ranch Resort & Rodeo. Ranchen er en autentisk Florida ranch med vidunderlig beliggenhed ned til den naturskønne Kissimmee-flod. Ranchen tilbyder et væld af aktiviteter til små og store - i alle aldre. Og kender I til Floridas historie og Cracker Cowboys, så ved I, at Florida og ranchferie er et godt match.  

Velkommen til den ideelle destination for en uforglemmelig familieferie! 

Overnatning Westgate River Ranch. 

Oplevelser på Westgate River Ranch

I har to hele dage, hvor I kan slippe jeres indre cowboy løs og gå ombord i ranchens mange aktiviteter. Viften er bred og spænder fra ridning over lerdueskydning til minigolf. Men I kan også slappe af ved poolen eller med en fiskestang i hånden nede ved floden. 

Måske I skal overveje en tur på vandet. I denne del af Florida ligger en del vådområder, hvor I har mulighed at sejle med airboat og se efter alligatorer og andet spændende dyreliv. En god måde at komme lidt ud i naturen på, og de fleste børn elsker det.  

I vælger naturligvis helt selv, hvad I vil bruge dagene på, men det er en god ide allerede ved ankomst til ranchen at lægge en plan, hvis nogle af aktiviteterne skal bestilles.  

Overnatning Westgate River Ranch.

Westgate - St. Pete Beach (190 km)

Fra Westgate River Ranch centralt i Florida går turen nu ud mod vestkysten til St. Pete Beach, hvor I skal tilbringe de sidste fire nætter.

I kan vælge mellem at køre den nordlige eller den sydlige rute. Tager I den nordlige tur, kommer I forbi Tampa og Busch Gardens, der ligger en god times kørsel fra St. Pete Beach. Her kan I prøve parkens mange vilde forlystelser og møde alverdens dyr. Har I mindre børn med på turen, vil Legoland Florida måske være en bedre ide. Legoland ligger nær Vinter Haven, som I møder inden I når til Tampa.

Fremme ved vestkysten og St. Pete Beach kan I glæde jer til et ophold i et område med mange solskinstimer og en strand, der flere gange er blevet udnævnt, som bedste strand i USA. 

Overnatning St. Pete Beach

St. Pete Beach

Ved St. Pete Beach er der lagt op til ren afslapning og hygge på stranden, hvor I kan bade, surfe og sejle kajak eller bare sidde i vandkanten og bygge sandslotte. Har I lyst til lidt mere, så er der altid masser af spændende ting at lave og se i og omkring St. Pete Beach fx Sunken Gardens, en frodig og blomstrende oase. Foruden at tilbyde det bedste af "sol og sjov" på stranden, kan I fx tage på en bådtur og se kysten og de aflange øer fra en anden vinkel.  

Vi anbefaler, at I en af dagene kører en tur op til Crystal River, der ligger godt 1½ times kørsel mod nord. Crystal River er i Florida kendt som ”Jewel of the Nature Coast”, og er det perfekte sted for hele familien at tage på opdagelse i det naturskønne landskab. Crystal River har en charmerende og historisk downtown med særegne antikvitetsforretninger og gode restauranter. Og på det nærliggende Archaelogical State Park kan I høre den spændende historie om den oprindelige indianske befolkning og deres hellige steder.

Men hovedattraktionen i Crystal River er naturligvis naturskønheden, dyrelivet og mulighederne for at dykke, snorkle, tage på fisketur på Den Mexicanske Golf og leje kajakker og padle ud til flodområderne med søkøer, skildpadder, oddere og fugle. Og hvis børnene føler sig trygge ved de store søkøer, der kan veje helt op til 1.600 kg, kan I tage dem med på en guidet svømme- eller snorkeltur, hvor det vrimler med søde og fredelige søkøer, havets mumitrolde, som elsker at få en masse opmærksomhed.

Overnatning St. Pete Beach

St. Pete Beach - afrejse Orlando - Danmark (185 km)

En ferie fuld af gode oplevelser nærmer sig sin afslutning, når I i dag kører tilbage til Orlando for at aflevere bilen og flyve hjem, medmindre I vælger at forlænge de seneste dages badeferie eller lige kan klare en forlystelsespark mere i Orlando.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 12.478 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Orlando retur
  • 12 hotelovernatninger (4* hoteller + 3* ranch)
  • 2 ugers billeje inkl. forsikring (minivan)


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

God plads til hele familien - også den store familie med op til 6 personer.

Prisen er beregnet på 2 voksne og 4 børn under 17 år. Ved andre kombinationer af voksne/børn eller alder – spørg os om pris.

Hotelstandard:
God standard/Superior

 

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i Orlando eller tage på krydstogt til det Caribiske Hav.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.


Værd at vide, når du kører rundt i USA

 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011