Caribiske øer: Øhop på Saba, St. Martin og St. Barthélemy i Caribiens tropeidyl er skrevet af Lene Kohlhoff Rasmussen.
Øhop i Caribien
I den kolde vinter rejste jeg til de Caribiske Øer, og det første jeg gjorde var at lægge mig godt til rette i en hængekøje spændt op mellem to palmetræer. På min T-shirt stod der: “Time flies when you ain’t doin’ shit”.
De caribiske Øer er ideelle til at dovne tiden væk, men efter lidt tid begynder det alligevel at krible i mig efter lidt aktivitet, så jeg besluttede mig for at tage på ø-hop og opdagede hurtigt, at de Caribiske Øer er en smeltedigel af forskellige kulturer og kolonihistorie.
Øerne i Caribien ligner bestemt ikke hinanden. De bærer umiskendeligt præg af deres tidligere kolonimagter, men fælles for dem alle er en frugtbar blanding af racer, hudfarver og lidt lokal kolorit.
Det romantiske billede af den caribiske tropeidyl kan man sagtes finde derovre, og der er masser af øer at vælge imellem.
Mødet med en jumbojet på stranden på de Caribiske øer
Jeg befandt mig på Sint Maarten/St. Martin, som er et godt udgangspunkt for øhop til et par af de Franske og Hollandske Antiller i Caribien. Faktisk er øen begge dele. Derfor har den de to sammenklingende navne; Sint Maarten/St. Martin, som det staves på henholdsvis hollandsk og fransk.
Øen er kun er på 96 km2 og er dermed verdens mindste ø med to nationalflag. Da hollænderne og franskmændene skulle dele øen, gik de hver sin vej rundt om øen, og der hvor de mødtes, skulle grænsen trækkes.
Den hollandske side er mindst, og man siger, at det er fordi, hollænderen gik med en flaske gin. Han havde fået en tår over tørsten og slingrede, mens han gik, og han tog sig vist også en lille lur på halvvejen. Derfor måtte hollænderne nøjes med cirka en tredjedel af øen.
Sint Maarten/St. Martin er en travl ø, da det er en af de caribiske øer, hvor der anløber flest krydstogtsskibe. Der er massevis af store hoteller, restauranter, natklubber, kasinoer og alt, hvad der ellers skal til for at tiltrække turister i hobetal.
Med masseturismen forsvinder meget af idyllen desværre. Da jeg lagde mig på standen ved Maho Beach, blev jeg også helt nervøs for, om der landede en jumbojet midt på badehåndklædet. Ved indflyvningen til landingsbanen på Princess Juliana International Airport, kom flyene kun 10 til 20 meter hen over hovederne på mig og de andre strandgæster. Netop derfor er standen ved lufthavnen verdensberømt blandt flyspottere.
Der var også andre gode stande på øen, men ro og stilhed var der ikke så meget af på Sint Maarten/St. Martin. Det fandt jeg derimod på det næste lille øhop i Caribien.
Charmerende Saba – Caribiens uspolerede dronning
Inden jeg havde nået at finde ud af, hvordan Juancho E. Yrausquin Airport skal udtales, var flyet klar til landing. Flyturen mellem Sint Maarten og Saba tager nemlig kun knap 15 minutter. Det gav et lille sug i maven, da det lille fly landede på verdens mindste landingsbane, som kun er 400 meter lang.
I daglig tale kaldes flyvepladsen ”The Flat Point”, da det er det eneste flade punkt på øen. Det var derfor en stor udfordring for ingeniørerne at bygge lufthavnen. I ankomsthallen fik jeg et ‘souvenir-stempel’ i passet, hvor der stod: “Welcome to The Unspoiled Queen, Saba”. Jeg gik straks gik i gang med at udforske den rimelig overskuelige ø.
Saba er en lille charmerende ø, der hurtigt blev en af mine allerstørste favoritter blandt de Caribiske Øer. Den hører til blandt de Hollandske Antiller og er kun et lille vulkanbjerg, der stikker op af havet på cirka 5 x 3 kilometer.
Der er to bittesmå og meget pyntelige landsbyer i ‘honningkagestil’ med røde hustage, der står i smuk kontrast til den grønne natur. Windwardside er den største af landsbyerne, og den anden af landsbyerne hedder The Bottom. Tja, gæt engang hvor den ligger!
Det med navnene på øen er i det hele taget ret spøjst. Den stejleste bakke hedder ‘The Ladder’, og den eneste hovedvej hedder ‘The Road’, mens det fladeste sted ved lufthavnen hedder ‘The Flat Point’. Så er der vist ikke meget at tage fejl af.
De Caribiske øer: På toppen af Saba
Den sky-omkransede top, Mt. Scenery, er en udslukt vulkan, der ligger i 870 meter over havet og er Hollands højeste punkt. Vandreturen til toppen gik igennem en frodig skov med høje bregner, tropiske blomster og mahognitræer.
Jeg så flere kolibrier, der med deres 5000 vingeslag i minuttet står stille i luften et par sekunder – nogle gange lige foran næsen på én og, vupti, så er de væk igen. Fra toppen var der en fantastisk udsigt over øen og havet, hvor naboøerne St. Kitts og Sint Eustatius ses ude i det fjerne.
Dagen efter gik jeg øen rundt ad de vandrestier, som engang blev brugt af de lokale, før de gik i gang med at anlægge vejen. Saba har ingen strande, og derfor kommer der ikke særlig mange turister, men øens største attraktion ligger under havets overflade.
Der er lavatunneler og varme kilder, som minder om øens dramatiske oprindelse. Der er fint koralrev, farverige tropiske fisk i små og store stimer, søheste, havskildpadder og rokker. Saba er en af de få ukendte skønheder i Caribien, og jeg var vild med øens idyl, den kølige luft og ubeskrivelige ro.
Fra Saba til jetsetglimmer og svensk kolonihistorie
Godt i gang med mit øhop i Caribien besluttede jeg mig for at tage en smuttur over til den lille franske ø St. Barthélemy, og der stødte jeg på vores nordiske brødres ret usædvanlige kolonihistorie.
Efter mange års handel med smuglere og sørøvere, erfarede øens cirka 1000 indbyggere i 1785, at deres ø var lejet ud til svenskerne i næsten hundrede år. Til gengæld fik franskmændene handelsrettigheder til Østersøen med base i Göteborg.
Øens hovedstad hedder Gustavia efter den svenske kong Gustav III, som lavede byttehandlen. Byen har et flere kønne gader, hvor nogle af dem er med svenske gadenavne, og et par gamle huse er i svensk byggestil.
St. Barthélemy er paradiset for de rige i Caribien, og man kan se dyre Dior-bikinier på tykke, rige amerikanere og smukke supermodeller. Øen er dog ikke større, end at den mageligt kan ses på et par dage.
Jetsetglimmeret passede heller ikke til min stil eller pengepung, så jeg tog færgen tilbage til Sint Maarten/St. Martin, hvor jeg lagde mig tilbage i hængekøjen, inden min rejse fortsatte til en ny ø i den varme tropeidyl.
Når man flyver til de Caribiske øer, er det ikke udsædvanligt, at flyet har pitstop i USA. Det er derfor nogle gange muligt at forlænge sin mellemlanding og tage et par dage i en af USAs storbyer.
God rejse til Caribien!
Det skal du opleve på de caribiske øer
- Snorkle og dykke – måske du møder en havskilpadde
- Vandre i junglen på Saba
- Slap af i en hængekøje med en god bog
- Oplev vaskeægte jetsetterglimmer på St. Barthélem
- Tag på øhop rundt på de mere ukendte øer i Caribien
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar