RejsRejsRejs » Rejsemål » Afrika » Botswana » Botswana: Safari i Botswana med uforglemmelige oplevelser
Botswana

Botswana: Safari i Botswana med uforglemmelige oplevelser

Botswana er et fantastisk land, især når det gælder safari og vilde dyr. Winnie har skrevet om en rejse, som bliver svær at slå.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Botswana: Safari i Botswana med uforglemmelige oplevelser er skrevet af Winnie Sørensen

Botswana safari

Første, men ikke sidste gang

Den første gang jeg var i Afrika, var jeg i Botswana. Det var måske en fejl at starte der, for det er svært at leve op til. Botswana er nemlig formodentlig et af de – hvis ikke DET allerbedste safari-land i verden. Delta, savanne, enorme dyreflokke – og ikke ret mange andre turister.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig. Indeni drømte jeg virkelig meget om at se en løve, men det eneste, jeg sagde højt, var, at jeg bare virkelig gerne ville se en giraf. Jeg ved jo godt, at verden ikke er ligesom på film, og jeg var lidt bange for at virke naiv, hvis jeg sagde mit løveønske højt.

Jeg landede i Victoria Falls i Zimbabwe – og bare det at komme igennem immigrationen var vildt. Manden bag skranken forsvandt med mit pas – det var jeg ærlig talt ikke ret pjattet med.

Dem foran mig i køen havde betalt forskellige beløb for at komme ind i landet. Nogle skulle betale 50 amerikanske dollars, andre blev opkrævet 80 dollars. Da han kom tilbage med mit pas, granskede han mig grundigt og sagde med høj røst: ”You! You pay 50 dollar”.

Som sagt, så gjort, og så var jeg i Afrika og klar til at komme til Botswana og starte min safarioplevelse.

Banner rejsekonkurrence
Botswana, safari, elefant, rejser

Camping-safari i Botswana

Foran mig ventede en 10 dages campingsafari gennem den nordlige del af Botswana. Jeg havde ikke læst særlig meget om landet og vidste slet ingenting om safari i Botswana.

Generelt er jeg virkelig dårlig til at forberede mig på rejser, hvilket er ret underligt, for jeg er strukturfreak og tryghedsnarkoman. Men rejser, dem kaster jeg mig bare ud i. Jeg anede ikke, hvad der ventede mig.

Den første nat på hotel ved Victoria Falls forløb fint. Der var utrolig mange myg, det var virkelig varmt, og der gik dyr rundt på græsplænen ved hotellet.

Næste dag mødte jeg mine medrejsende. Gruppen bestod af et par fra USA, en familie på fire også fra USA og en familie på tre fra Sydafrika. Så vi begyndte safarieventyret i Botswana. Turen begyndte.

Vi startede i byen Kasane, og vi ville slutte 12 dage senere i Maun ved Okavango-deltaet.

Den første dag gik mest med at tanke proviant i Kasane, lære hinanden lidt at kende og komme frem til første lejrplads. Overnatningen foregik i små kuppeltelte. Jeg fik mit eget telt.

Maden blev spist omkring bålet, og nogle hundrede meter væk blev der hver aften stillet et toilet-telt og et bruser-telt op.

Det var primitivt, men det virkede.

Vi fik aftensmad, sludrede lidt og lidt efter lidt gik alle så til ro. Jeg var kun lige faldet i søvn, da jeg blev vækket af noget. Åh, den sydafrikanske far snorkede. Helt vildt! Jeg kan ved gud ikke fordrage snorken.

Pludselig hørte jeg noget andet. Hvad var det? En slags dybt grynt. Og der var en slags skrig. Og hvem er det, der løber?

Vi havde strenge ordrer om, IKKE at gå ud af vores telt om natten, så der var ikke noget at gøre; jeg måtte blive liggende alene i den afrikanske nat, mens der tydeligvis foregik en hulens masse ikke ret langt fra vores lejr.

Faren snorkede videre i teltet ved siden af mig. Og langsomt faldt jeg til ro til lyden af hans konstante vejrtrækning og faldt i søvn. Der er mange ting, som jeg ikke forventede af safari i Botswana.

Botswana, løver - rejser

Velkommen til Afrika

Næsten morgen fortalte guiderne, at vi havde hørt løver, flodheste, impalaer i slåskamp og sikkert også nogle bøfler.

Fra da af var jeg helt solgt. Som i fuldstændig vanvittig forelsket i hver eneste dag. Dagene blev tilbragt i bilen. Det var varmt og støvet. Vejene i Botswana består for det meste af sand, så vi sad flere gange fast.

Men hold nu fast. Der var løverne, der parrede sig så tæt ved siden af bilen, at hanløvens brøl nærmest blæste os omkuld. Der var slangen, som yndefuldt smøg sig forbi mig og mit telt en rolig eftermiddag, hvor jeg sad og læste.

Der var hyænen, som en mørk nat tissede på mit telt. Og der var elefanter. Tusindvis af elefanter. Giraffer, flodheste, impalaer, bøfler, krokodiller og farverige fugle. Du ved aldrig, hvilken overraskelse du måske kan se på safari i Botswana.

find et godt tilbud banner 2023
Botswana - rejser

Følelsen af liv – safari i Botswana

Der var lugtene. Duften af dugvåd græs om morgenen, mens solen varmede jorden op, lugten af vildt dyr, som tyder på, at en leopard har været heldig om natten, lugten af løveprut, når en flok løver har forspist sig i et bytte og nu ligger på ryggen med benene lige op i vejret, mens de fordøjer – og prutter.

Duften af vand i deltaet – vand, som rejser tusindvis af kilometer fra Angolas bjerge for at ende midt i ingenting; midt i Botswanas Okavangodelta.

Selv da jeg på et tidspunkt blev ramt af madforgiftning, havde jeg en følelse af lykke.

I ugevis efter jeg kom hjem, gik jeg i en boble. Det var som om, jeg levede en slags parallelliv. Jeg var faldet 100% for Afrika – og følelsen af Botswana har aldrig forladt mig.

Hvis du ikke allerede har set Botswana, så er det på tide at tage afsted. Rigtig god tur.

Derfor skal du tage på safari i Botswana:

  • Oplev unikt dyreliv
  • Sov i telt ude på savannen
  • Okavango Deltaets Magi
  • Kalahari-ørknen
  • Et land med eventyr og kulturel rigdom

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Om forfatteren

Winnie Sørensen

Winnie Sørensen er landeekspert på RejsRejsRejs for Australien, som hun tabte sit hjerte til for 20 år siden. Hun har været tilbage mere end 10 gange, og har rejst over det meste af Australien. Winnie skriver på Talesfromaustralia.com, holder foredrag om landet, og deler generelt gerne sine rejseerfaringer med andre, der har hang til pungdyr og alle de andre gode sager fra downunder. Winnie er aktiv rejsende og arbejder i rejsebranchen, så hun får rejst en del, bl.a. til Afrika.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.